Hvordan giver jeg konstruktiv feedback?

FeedbackKredit er et værktøj, der hjælper dig til at give feedback på den rigtige måde. Ved at arbejde med FeedbackKredit får du ved hjælp af et simpelt pointsystem et overblik over den måde, din feedback kommer til udtryk på.

FeedbackKredit. Hvad er det, og hvordan virker det?

Vi går alle sammen rundt med en indre Feedback-kassekredit. Det er en indre balance, der viser, om vi er i godt humør eller i dårligt humør. Om vi har det godt eller skidt.

Saldoen på vores indre FeedbackKredit hænger sammen med den form for feedback, vi får. Nogle gange står der plus på kontoen – andre gange er kontoen i minus. Når du får positiv feedback, får du +point på kontoen – og når du får negativ feedback, får du -point på kontoen.

I arbejdet med Feedback Kredit skelner vi mellem, om du giver kritik eller ros. Modellen skelner også mellem, om din kritik eller ros går på faglighed eller på personlighed.

Når vi arbejder med FeedbackKredit, starter vi med at udrede:

  1. Hvordan du giver kritik og feedback i dag
  2. Dernæst – hvordan du kan give din kritik og feedback fremadrettet.

”Du GØR”: Når du giver kritik af det, jeg gør – af min faglighed – har det som udgangspunkt en negativ påvirkning af mig. Hvis du derimod er konstruktiv i din kritik og kommer med forslag til forbedringer, kan jeg alligevel få plus på min konto.

Roser du mig, hvor vendingen ”Du GØR” indgår, får jeg +2 på min Feedback Kredit.

”Du ER”: Gør du din kritik personlig ved at bruge formuleringen ”du ER”, har din kritik eller din ros en meget større indvirkning på mig end en feedback, der handler om måden, jeg GØR ting på.

Eksempel: Bruger du udsagn med ”Du ER”, bliver effekten af din kritik fordoblet 5 gange. Du kan altså ramme mig med -10. Det kan du gøre ved at bruge udsagn som –

  • Du ER dum
  • Du ER doven
  • Du ER et rodehoved
  • Du ER ugidelig

HUSK, at selvom du kun bruger vendingen ”Du ER dum” i sjov og med et smil, er vi som mennesker biologisk skabt på den måde, at dit udsagn alligevel rammer negativt.

Den positive ”Du ER”: Du kan også bruge udsagnet ”Du ER” i positivt øjemed som konstruktiv feedback med ros. Gør du det, får jeg +10 på min FeedbackKredit.

 

Vil du vide mere om, hvad Feedback Academy kan tilbyde?

BACK